 Hvor rummelig er du?
Har gået og tænkt over dette med rummelighed et stykke tid nu, og på
trods af at jeg ellers anser mig selv som rimelig rummelig, er jeg ved at
være lidt træt af det, da det virker som om det kun går den ene vej...
Misforstå mig ikke, jeg ved at vores alle sammens forudsætninger er
forskellige og vi alle har begrænsninger, men selv om man ud ad til
virker stærk, velfungerende, har styr på det osv, så har vi jo alle en
grænse og ja, begrænsninger...
Er det f.eks i orden at børn der har lært at sidde stille, eller børn der
brænder for at lære gang på gang ender som buffer ved siden af
urolige, larmende eller børn der ikke gider skolen?
Er det ok at børn der brænder for at lære, der ønsker samarbejde, der
vil samarbejde gang på gang bliver sat til gruppearbejde med dem der
ikke gider, ikke kan og ikke vil?
Er det ok at det igen og igen er de samme børn der skal ramme pyt
knappen efter en konflikt?
Og nej, dette er ikke en curlingmors beklagelser, vi lærer vores børn
om forskellighed, at det er ok, og at der skal være plads til
forskellighed. Men rent ud sagt, jeg er ved at være meget træt af at det
virker som om det kun går en vej...
|
Mia
Svar til dette indlæg
© 1999-2026