 Spar os for de nedladende kommentarer
Jeg forstår simpelthen ikke at man skal mødes med "lad nu vær" og alle
de andre semi devaluerende kommentarer! Trådstarters tanker og
overvejelser er jo reelle for hende, så mød dog spørgsmålet med et
åbent sind!
Jeg var 35 da jeg fik min første tattovering og der var bestemt intet
krise-islæt over det. Den var overvejet gennem flere år og jeg har nu i
3 år udelukkende fået positiv respons (især fra folk der ellers ikke kan
fordrage tatoveringer) At blive tatovereret er ikke lig med en dødsmetal
tegning op til øret, spektret er så bredt men jeres kommentarer taget i
betragtning vidner evt om at I nok er mere bundet i stereotyper end
optaget af at svare reelt på et spørgsmål!
Nå 35 år da jeg fik min første og ikke én eneste gang har jeg fortrudt
min smukke blomst i de (stadig) klareste farver der fylder det meste af
min højre underarm; den er smuk med smuk på!
Nu har jeg lige fået lavet en mere på min ringfinger - fire bittesmå
prikker, en prik for hver dreng jeg har født! Jeg elsker smykker og er
ekstrem forfængelig, har ofte gået med ring på det yderste fingerled
men det er nu ikke særlig praktisk!
Derudover har jeg to huller i det ene øre og tre i det andet som hver
dag smykkes med øreringe fra Stine A, Corydon og Louise Kragh ; jeg
er top feminin og elsker min udsmykning👌🏻
Kh Tanker
Dette er et svar til  jeg bliver 40 næste år og
af sanne (22-05-2017 kl. 08:28)
|
Tanker
Svar til dette indlæg
© 1999-2026