 Lad være med at gøre deres konflikt til
din.
I det øjeblik, at du blander dig i deres konflikt, bliver det til din og derved forventer børnene også, at du løser den.
Det nytter heller ikke noget, at du gør dig til dommer over konflikten og begynder, at skælde den store ud.
I stedet skal de lære selv at løse problemerne og hjemme hos os har det virket bedst, at man blander sig laaangt udenom. Dvs, at når de begynder at skændes, så fordufter jeg lige så stille eller ignorerer dem. Hvis det f.eks er ved aftenbordet kan jeg godt sige til dem, at hvis I skal skændes, så må I gå et andet sted hen, for jeg vil ikke høre på det.
Hvis de selv involverer dig eller det bliver så vildt (fysisk), at du må gribe ind, så skal du ikke gøre dig til dommer, men i stedet høre hvad de hver har at sige. For at forholde mig subjektivt siger jeg ofte til dem, at de skal huske, at jeg ikke ved hvad der er sket og jeg kun kan forholde mig til det de fortæller mig. Så kan I tage en snak om, hvorvidt det er rimeligt, hvad den anden har gjort, hvordan man kan gøre det i stedet og hvordan man kan undgå det næste gang....osv.
Og så husk, at skænderier og konflikter er en del af søskendelivet og helt ok. Tænk på alle de grænser, de får testet af på hinanden :-)
Dette er et svar til  At slå igen?
af Tine (11-05-2017 kl. 12:41)
|
Stenz
© 1999-2026