 :-)
Det lyder bestemt også som om I gør jeres aller-bedste for at hjælpe
jeres søn! Og det er afgjort en meget hårfin balancegang mellem at han
naturligvis ikke skal presses ud over, hvad han kan formå (det vil også
fodre angsten, hvis han oplever nederlag og derved opstår også angst
for angst. Hvilket er yderligere en negativ spiral), men samtidig heller
ikke skal skånes uhensigtsmæssigt. Det er derfor det er sindssygt
vigtigt at gå hjælp af nogle professionelle, der ved præcis hvordan I
bedst får brudt angstmønstret.
Det er en god tommelfingerregel at stille sig selv spørgsmålet, hver
gang I støder på et dilemma, hvor din dreng går det svært og du får
lyst til st hjælpe ham; "giver jeg min dreng næring til at udvikle sig
(mod og håndteringsstrategier)? Eller giver jeg næring til at angsten
kan udvikle sig?"... For "angst" er et snedigt "væsen", hvor den hjælp
man selv tænker at man giver, kan bidrage til et negativt mønster hos
den angst-ramte...
For du kan naturligvis ikke garantere, at der aldrig sker noget med dig
(det er jo et grundvilkår i livet, at vi ikke er herre over lige præcis det).
Men sandsynligheden er lille og din dreng skal lære strategier til at
kognitivt at forstå, at til dels omfanget at bekymringen (hvor
sandsynligt er det?), men også strategier til at kunne tænke, at hvis det
værste skulle ske, hvad så? (For at få et overblik over, at han uanset
hvad aldrig vil være alene)... Men det kræver samtaler med en, der kan
stille de rigtige spørgsmål og give passende udfordringer.
Dette er et svar til  Nej
af Ano (26-04-2017 kl. 23:34)
|
Mor
Svar til dette indlæg
© 1999-2026