 Ikke meget :-)
Og det kan jeg virkelig blive træt af! Vi er som hund og kat, sol og måne - fuldstændig forskellige. Måske er det derfor vi har holdt sammen i snart 20 år, med tidligere længerevarende forhold bag os begge to, som ikke har holdt :-)
Min mand kan sidde hele aftenen uden at sige et ord; jeg bliver vanvittig! Men det passer ham tilsyneladende glimrende; sådan er hans forældre også. Når jeg spørger ham om noget eller prøver at få en samtale i gang, så svarer han med enstavelsesord. "Fordi han har så travlt på arbejde og så mægtig mange vigtige møder" Tænk! Det har jeg faktisk også. Men for mig er en samtale måden at mærke hinanden på. For ham er det at være til stede i samme rum i tavshed og ro det aller bedste - jeg får hoppeben af det. Men min virkelighed er jo ikke mere rigtig end hans.
Er vi alene uden børn i mere end et par dage (f.eks. ferie) så er det noget HELT andet. Så hygger vi, snakker og pjatter og har det rigtig sjovt. Jeg tror ikke, det er fordi børnene ikke er det, det er noget med at her er der tid til at vi kobler fra og har ikke noget ansvar hængende over os. Har I prøvet det? 3-4 overnatninger i det sydlige Spanien? Det gør underværker.
Jeg planlægger også, og han brokker sig - jeg har vænnet mig til det ;-)
Husk i øvrigt at små børn kan lægge en dæmper på hvad som helst - det bliver MEGET bedre, når de bliver større. Vores yngste er snart 12 år. De synes også alle tre, at deres far er for meget. For tavs, for kedelig og for mærkelig og uden interesse i deres liv. Præcis som min mand omtaler sin egen far - man kan jo undre sig :-)
Dette er et svar til  Hvor meget snakker du med din partner
af Anno (14-04-2017 kl. 16:30)
|
Line
© 1999-2026