 min mand og jeg
har kendt hinanden i 25,5 år- så længe har vi været kærester, siden jeg var 17 og han 21. Vi kender hinanden godt- vi har været igennem mine forældres død, hans forældres kræftsygdom ( som de har overlevet) og vi har to dejlige drenge sammen på 9 og 15 år- den yngste med nydiagnosticeret ADHD. Vi har det rigtigt godt sammen og har altid delt mange fælles interesser.
Vi kan godt sidde i sofaen en aften og bare smalltalke men vi nyder at planlægge rejser, han ringer hver dag, når han kører hjem fra arbejde, men vi hygger os ved at gå i biografen- se forskellige film som vi kan diskutere- vi supplerer hinanden godt- han elsker teknik, jeg er ligeglad men han er god til at finde det, han ved jeg kan få glæde af- han finder apps så jeg kan lytte til bøger. Hvis jeg er træt efter arbejde og efter at have givet den gas i huset efter arbejde med oprydning, tager han mad med hjem.
Vi nyder hinandens selskab, elsker at gå ud, med og uden børn, elsker at rejse og nyder ( hvor mærkeligt det end lyder) at have fælles projekter- det sidste er så at ordne garagen og loftet og det har faktisk været hyggelig.Lige for tiden arrangerer vi ferie til sommer til New York og vi bruger mange timer med at hygge med planlægning.
Vi er hinandens bedste venner, og jeg kan sige alt- han er enormt ukompliceret at leve med og han har en dejlig famlie ( altså min svigerfamilie)- selvfølgelig har han nok også noget der irriterer mig, men det har jeg jo nok også selv.
Dette er et svar til  Hvor meget snakker du med din partner
af Anno (14-04-2017 kl. 16:30)
|
Mor
Svar til dette indlæg
© 1999-2026