 ja, temmelig hårdt, men
..jeg har heldigvis ikke en depression eller smerter oveni. Så alt taget i
betragtning er jeg ok, til trods for min situation.
Lægen kan give dig (og din mand) en henvisning til en psykolog, som
måske kan hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I lever bedst muligt
med de store udfordringer, I har som familie. Det kan både være
følelsesmæssigt og ift. fx. at strukturere hverdagen helt konkret, så I
kan få lidt ro også.
Et eller andet skal du gøre for at bryde den onde cirklen, du er i nu.
Risikoen for, at du kollapser, hvis der intet sker, er for stor. Og så er I for
alvor på den. De første par år efter mit stresskollaps kunne jeg intet -
udover at ligge på sofaen og ryste. Så stress ér en meget alvorlig lidelse
og du har alle symptomerne. Det skal du fortælle din læge, så der er en
chance for, at du kan få noget hjælp.
Via kommunen kan man få familierådgivning. Jeg kender intet til
mulighederne for aflastning, men det lyder jo også til, at din søn kræver
dig/jer. .... så det skulle evt. være aflastning på andre områder
(rengøring, indkøb el. andet) og det ved jeg ikke, om man kan få.
Jeg formoder, at I allerede får hjælp til din søn? Altså til hans
separationsangst. For det er også vigtigt, så det forhåbentlig kan blive
bedre med tiden. Jeg har hørt flere positive historier om børn, der
overvinder angst. Hvor gammel er han?
Lige nu står du i en situation, hvor du selv skal tage iltmasken på. Ellers
kan du heller ikke hjælpe din søn. Pas på dig.
Dette er et svar til  Tak for svar
af Ano (11-04-2017 kl. 21:53)
|
Svar til dette indlæg
Ano
© 1999-2026