 Åh, den er svær...
Hvis du på nogen som helst måde, kan finde en god måde at snakke
med hende om det på - og tror, hun vil være i stand til at lytte,
synes jeg, du skal prøve at sige det.
Jeg er selv blevet forskelsbehandlet i forhold til min storebror og det
skadede virkelig vores søskendeforhold og mit forhold til min mor i
mange år. Det var så tydeligt, at det blev påtalt overfor mig af et
familiemedlem (ikke nær familie, men ude i "tantesfæren"), da jeg
var 12 år og det satte sig i mig. Både fordi, der blev sat ord på det.
Men også fordi, det pludselig blev tydeligt, at det faktisk var det, der
skete. Hvor ville jeg dog ønske, at vedkommende havde talt med
min mor om det i stedet.
Som voksen har jeg fået nogle brudstykker af historien omkring min
mors graviditet med mig, som pludselig får det til at give mere
mening. Men i årene indtil da, var det ret tungt at bære. Og det kan
stadig gøre mig ked af det.
Så summa summarum: Jeg synes virkelig, du skal prøve at snakke
med hende. Hvis du overhovedet kan. Og er det for svært for hende
at ændre på pga. fødsel og alt det, kunne en pskyolog måske hjælpe
til at få ryddet lidt op. Det er jo et barns selvfølelse, der er på spil
her.
Dette er et svar til  -2
af rebecca (27-03-2017 kl. 13:27)
|
Kathrine
© 1999-2026