 tag det op med hende
men på en kærlig måde. Det er også svært for din veninde at have mistet sin datters babytid. Det er som om der er en kropslig tilknytning, fx til duften af ens børn, der ikke kan indhentes senere. Det er utrolig synd for datteren. Hvis din veninde afviser dig, må du bringe det på bane, at der er flere der har bemærket det.
Jeg har selv prøvet noget lignende, i mildere grad - der er ingen forskel på mine følelser for dem, eller min opførsel i dag, men den spontane kærlighed, jeg oplevede med hendes lillebror havde jeg ikke med storesøster. Graviditeten og fødslen med hende var et helvede, og hendes første to år er fortrængt og står i en tåge.
Løsningen er selvfølgelig for din veninde først at erkende problemet, og så at vænne sig til at behandle dem mere ens i det daglige. Endelig bør hun også begynde at lave flere alene ting med den forsømte datter og overlade drengen lidt mere til hans far.
Dette er et svar til  -2
af rebecca (27-03-2017 kl. 13:27)
|
Mini
© 1999-2026