 Med det forhold du har til moderen
synes jeg slet ikke du skal overveje om du skal tale med hende om det!
Hvem skulle ellers gøre det, sådan at hun kan høre efter uden at gå helt
i forsvar. For hvis tingen hænger sammen som du tror- og du kender vel
også resten af familien godt- ødelægger, eller medfører det i hvert fald
store negative konsekvenser for hvordan den datter ser sig selv i sin
familie.
Hvis hendes forklaring er babytiden med sønnen, synes jeg at dit
udgangspunkt for snakken skal være hendes datters trivsel og plads i
familien sat op mod sin mors opførsel.
Men når det er sagt, tror jeg det er almindeligt at have et barn man er
mere knyttet til end andre, men det er jo stadig ens job at være bevidst
om det, så det kommer så lidt til udtryk som muligt.
Held og lykke.
Dette er et svar til  -2
af rebecca (27-03-2017 kl. 13:27)
|
Tinaa
© 1999-2026