 Hvordan siger man fra
Jeg er nok konfliktsky og pleasende. Jeg glatter ud og prøver at
opretholde den gode stemning. Det har resulteret i at jeg for tit
føler mig tromlet ned af min mand, står tilbage efter en eller anden
konflikt og føler at han ikke har behandlet mig ordentligt. Jeg har tit
lidt svært ved at sætte ord på nøjagtigt hvad han har gjort, og selv
hvis jeg kan så kan jeg mange gange selv høre at det jo ikke lyder
som en stor "forbrydelse" han har begået. Men mange gange er det
måden det er gjort på, eller det faktum at han var blevet virkelig
sur hvis det havde været omvendt. Jeg synes nogen gange han er
virkelig uforskammet og så dobbeltmoralsk så jeg ikke ved om jeg
skal grine eller græde.
Men han er også superdejlig, sød, hjælpsom, generøs og forkæler
mig glad og gerne, så længe jeg ikke lige rammer de der punkter
der ikke passer ham. Og det her lyder lidt psykopatisk kan jeg godt
høre, men det synes jeg jo ikke det er, og så alligevel, måske lidt.
Men ikke meget.
Men nu har jeg i noget tid forsøgt at sige fra, men jeg kan faktisk
slet ikke finde ud af det. Eller måske kan jeg men det bliver bare
ikke respekteret, jeg ved det ikke.
Et eksempel kan være at han deltager i et skolearrangement fordi
han synes det bør han. Jeg giver ham alle muligheder for at blive
hjemme og nyde tiden alene, da jeg ved at han slet ikke gider
sådan noget og så vil jeg hellere selv med ungerne. Halvvejs
igennem arrangementet synes han det er nok og spørger om vi kan
tage hjem, og når jeg holder på at det kan vi når det er slut bliver
han tydeligt sur og fornærmet.
Fortsætter
|
Ano
Svar til dette indlæg
© 1999-2026