 9
min søn leger med deres andre børn på daglig basis og de går ind og ud hos dem og os. Han er som et 4. barn i familien og har tilsyneladende talt direkte med de andre børn, om den sidste mon kan have sådan noget som ham fra hans klasse. Jeg overhørte det, og det var ret tydeligt at det også var en gåde for naboens børn. Også derfor ved vi, at de ikke taler med dem om det. Hvad der jo kan være fint nok, hvis det bare ikke bliver så smertefuldt for dem, som det var for min veninde i hendes barndom, hvor det altid blev benægtet at deres bror skulle være anderledes på nogen som helst måde.
Den anderledes nabolillebror undgår enhver form for øjen- eller kropskontakt, spiller computerspil (da han var mindre var det tog),12 timer i døgnet, har aldrig haft venner på besøg, leger heller ikke med sine søskende, lærte sig selv at læse som 3 årig, taler i monotone, lange sætninger, der bliver overtydeligt udtalt, uden at forvente svar. Svarer selv kun ja eller nej, har monotone, gentagne bevægelser, som fx at løbe frem og tilbage, frem og tilbage. Han kan køre helt fast i et bestemt behov eller ønske og ikke kunne stoppe igen. Det er så tydeligt, at også gæster hos os kommenterer det.
Nå... efter at have skrevet om det her på NB, kan jeg mærke, at jeg har det fint nok med fortsat at svare min søn ærligt, når han spørger til nabodrengen ud fra sin viden om ham med ahdh fra hans egen klasse. Jeg synes det er vigtigt at der bliver talt om det. Den linje, jeg ikke vil krydse, er naturligvis at sætte diagnose på, eller selv at bringe det på bane.
Dette er et svar til  Hvor gammel...
af Trine (12-03-2017 kl. 01:59)
|
Mini
Svar til dette indlæg
© 1999-2026