 Man kan jo altid tale
om den konkrete adfærd, hvis der er et konkret problem. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i en konkret situation, kan du spørge forældrene om det.
Hvis problemet helt konkret er, at jeres søn kan komme til at sige noget, naboens familie helst ikke vil tale om, så kan du jo tale med din søn om det. Er han gammel nok til at forstå det? Og er han gammel nok til at være en troværdig kilde til, hvad der bliver talt om hos naboen?
Du skriver, at "naboens dreng er tydeligvis i autisme spektret", men kan der ikke være andre årsager til drengens adfærd?
Min erfaring er, at forældre er meget opmærksomme på de normale børn, når der er specielle børn i familien. Min erfaring er også, at nogle voksne har svært ved at holde deres egne erfaringer om tilsvarende tilfælde for sig selv, hvis de hører om et særligt barn. Hvis man selv har et barn med en diagnose, er man ikke nødvendigvis interesseret i at høre om lignende historier eller få gode råd.
Når det er en ny situation, er det så fordi, det er nye naboer? For så kan det være, at I kommer til at tale mere sammen, når I lærer hinanden bedre at kende.
Vh. Stine
Dette er et svar til  "problemet" er
af Mini (11-03-2017 kl. 15:16)
|
Stine
Svar til dette indlæg
© 1999-2026