 Det er Gud, der bekræfter dåben i konfi-
mationen, ikke konfirmanden.
Ved dåben er det barnet, der siger ja til at ville døbes - ikke fadderne. Der bliver jo spurgt: "Tror DU (henvendt til barnet) på.....". Eftersom barnet ikke kan tale, svarer den, der bærer barnet, på barnets vegne.
Ved dåben lover fadderne at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældre dør, før barnet bliver voksent. Så lige nu er det altså dig, der hænger på den kristne opdragelse - naturligvis med hjælp fra præsten.
Jeg synes ikke, at 3 aftenarrangementer og 8 gudstjenester er meget. Hos os skulle børnene i kirke en gang månedligt og til 2 aftenarrangementer og 2 weekender - og de nød det. Men man kunne jo bare melde fra, hvis man skulle noget andet. Mit barn var f.eks. ikke med til den ene weekend. Hos os var der ingen krydser - præsten stolede på, hvad børnene sagde.
Konfirmationen er jo et frit valg, og du har vel haft mulighed for på forhånd at spørge om betingelserne. I kan jo bare løse sognebånd, hvis I er utilfredse med tilbuddet.
Det er heller ikke alting i mine børns skoler, spejdergrupper etc., jeg synes er helt optimalt. Men når man ikke selv har ansvar for planlægningen, bør man efter min mening acceptere en del. Som en anden også skriver: Forskellige forældre har jo forskellige ønsker, og de kan ikke alle sammen imødekommes. Men som udgangspunkt mener jeg, at det er fint, at en præst tager konfirmationsforberedelsen alvorligt.
I øvrigt havde vi også et møde med opskrivning, hvor forældrene deltog, og et forældremøde uden børn.
Til lykke med konfirmationen,
Stine
Dette er et svar til  Konfirmationsforberedelse
af JEB (21-02-2017 kl. 12:54)
|
Stine
© 1999-2026