 Det har jeg. Opgivet, altså.
Opdragelse hører sig efter min mening ikke til i puberteten. Ej heller
straf eller mangel på diskussioner.
I mit hjem diskuterer vi flittigt, også moral, etik, regler og normer. Den
13-åriges meninger og holdninger får lov at komme frem, og den dag,
han holder op med at bruge sin cykelhjelm, så hverken kan eller vil jeg
tvinge ham til at gå i stedet for at tage cyklen. Jeg vil sige til ham,
ligesom jeg gjorde til hans større søskende, at "det er hul i hovedet at
køre uden hjelm". Og så er den ikke længere hos os.
Hvis en kammerats mor ringede og fortalte mig, at mit barn ikke bruger
cykelhjelm mere, så ville jeg takke hende for oplysningen og hendes
ulejlighed. Men det ville ikke betyde kamp herhjemme.
Vi udstikker kun få regler. Til gengæld regner vi med, at de overholdes.
Og så håber vi, at den opdragelse, vi har nået inden puberteten, er nok
til at gøre en fornuftig voksen ud af den yngste, ligesom det viste sig at
være tilfældet med hans to betydeligt ældre søskende.
VH GM
Dette er et svar til  Har du opgivet at opdrage dit barn,
af Stine (05-02-2017 kl. 10:16)
|
GM
Svar til dette indlæg
© 1999-2026