 Det absolut sidste jeg skulle være da
jeg blev student var sygeplejerske. Der var flere klassekammerater
der ville søge ind, men puha nej bvadder, kan huske jeg sagde det
højt flere gange. Min mor arbejdede med demente og jeg hadede at
komme over på hendes arbejde, de var underlige og der lugtede af
tis. Mine klassekammerater der ville være sygeplejerske var alle
klassens "mødre," meget omsorgsfulde, barnepiger i deres fritid og
bare rigtig søde kloge piger. Jeg var en bullerbasse, der altid har været
mere dreng end pige jeg havde passet børn 2 gange (fordi mor mor
sagde ja på mine vejne) og det gik op i hat og briller. Jeg ville være én
ting og det var politibetjent, men sådan blev det ikke, ha ha ha. Efter
gymnasiet skulle jeg have et job og gud dødme om jeg ikke endte
som pædagogmedhjælper i en børnehaveklasse og fandt ud af at jeg
faktisk var ok god til det. Men lønnen var lav så jeg var tvunget til at
finde noget andet og derfor endte jeg med at tage timer på
plejehjemmet hvor min mor arbejdede. Det var alt det jeg ikke ville,
men som jeg fandt ud af jeg faktisk godt kunne og egentlig var ret
god til.
Nå men her 25 år senere sidder jeg som narkosesygeplejerske, hvor
jeg bla bedøver en del børn. Jeg ELSKER at være sygeplejerske og
tror jeg er det resten af mit arbejdsliv. Mit job kombinerer alt det jeg
godt kan lide, jeg møder en masse nye mennesker hver dag, dagen
er uforudsigelig og man skal lyn hurtig kunne vurdere en situation
både teknisk, fagligt og menneskeligt, det er fedt.
Var jeg ikke sygeplejerske ville jeg sælge biler eller være politibetjent,
sådan som jeg ønskede det fra starten af.
Dette er et svar til  Hvordan valgte I uddannelse
af Gizmo (01-11-2016 kl. 21:55)
|
Lisbeth45
Svar til dette indlæg
© 1999-2026