 Har haft en lidt lign. situation
men dog anderledes.
Sidste år kom min på daværende tidspunkt 18-årige datter og
fortalte at hun gik ud af gymnasiet (i 3. g !!!). Nåede vist lige at
sige et eller andet med store bogstaver inden jeg faldt ned igen.
Hun har autisme, og jeg var vitterligt bange for hvad hun skulle blive
til, hvis hun ikke valgte en boglig uddannelse (hun har social angst
og er meget følsom). Jeg spurgte hende naturligvis om, hvad hun så
ville, og det lykkedes hende at finde en ungdomsuddannelse som
webdesigner, som det lykkedes hende at komme ind på
(optagelsescamp). Hun startede i slutningen af januar, og er nu
kommet på det videregående forløb, med planer om at søge ind på
datamatiker uddannelsen bagefter.
Hun flyttede i marts hjemmefra (havde frygtet at hun skulle smides
ud når hun blev 25) da transporten var helt håbløs. Hun er nu blevet
et gladere menneske, selvom hun stadig slås lidt med at finde
overskuddet i ny og næ. Nu ved hun også, at det er begrænset
hvilke andre muligheder hun har, så hun er meget mere stålsat på at
gennemføre.
Så de unge mennesker kan sagtens have ret i at de ikke skal
fortsætte på eks. STX, HTX eller HHX, men de skal helst have en
realistisk fornemmelse for deres muligheder.
Sæt dig stille og roligt ned med ham, og fortæl ham HVOR svært det
er at gå ud at få et godt job, HVOR svært det er at komme igang
igen efter en pause etc.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg også truede min datter med at
smide hende ud, hvis hun ikke selv fandt noget andet indenfor kort
tid. Alternativet til en ungdomsuddannelse er IKKE ingenting.
Hilsen Lone
Dette er et svar til  Svært med store børn
af Gizmo (30-10-2016 kl. 18:15)
|
© 1999-2026