 Rigtig meget af det, du beskriver,
lyder for mig som almindelig teen-adfærd. Min yngste (af 3) er nu 13. Og jeg har lært meget om teens gennem årene. Allervigtigst er, at man skal kun tage de nødvendige kampe. Rigtig meget skal man affinde sig med, og faktisk også lade, som om man ikke ser.
Men jeg læser også, at I er meget hårdt pressede og overvejer drastiske ændringer i familiestrukturen. Måske har I brug for hjælp fra udenforstående?
Lad være med at kommentere på hendes udseende. Ja, de der dræbersnegleøjenbryn er grimme. Men moderne, det er de, så lad hende. Lad være med at koste hende i bad. Lad hende lugte, hvis det også er et problem. Lad hendes hjerne gro i fred, uden alt for megen voksenindblanding.
Men tag kampen om ordentlig behandling af den 9-årige. Er hun ikke rar ved sin søster, så skal der falde en konsekvens. Ingen netadgang eller udgang i et døgn, måske? Et eller andet, der rammer hende på hendes sociale netværk.
Det er helt umuligt at få hendes tillid, hvis du nogensinde fortæller hende, at du har tjekket hendes Messenger. Respekt og tillid skal være gensidige. Men er du bange for hendes sikkerhed, så skal du sikre dig på anden måde. Kontakt måske hendes veninders forældre og lav fælles regler.
Det gør mig urolig for jeres familie, at du overvejer at sende hende væk. Jeg tænker, I står et sted, hvor I har brug for snarlig hjælp. I de fleste kommuner er der mulighed for at få kontaktpersoner, hvis familien er ved at gå i opløsning.
Hvordan er din datter i skolen? Er der også problemer der, eller er det kun hjemme?
Klem til jer
GM
Dette er et svar til  fortsættes 3
af MortilADHDpige (10-10-2016 kl. 19:55)
|
GM
© 1999-2026