 Helt enig
Al den tid, vi har boet sammen, har vi fordelt opgaverne.
Jeg har mine ansvarsområder og min mand har sine. De fordeler sig så
heldigvis meget godt imellem os med de ting, vi hver bedst kan lide at
lave.
Det har så ændret sig lidt gennem årene, fordi han arbejder mere end
jeg gør, men han har stadig sine ting, som han har ansvar for.
Her efter sommerferien er jeg så lykkedes med at gennemføre, at vi
gør rent om søndagen. Altså han gør sit og jeg gør mit, men det bliver
gjort. Det var mest mig, der havde behov for, at det blev sat i system,
men nu kan vi begge virkelig se fordelen ved det. Især efter, der var
en søndag, hvor vi ikke fik det gjort, fordi vi skulle noget andet :-)
Vi har også indført at børnene har pligter. De kan vælge mellem
forskellige pligter (skrald, opvask, støvsuge, borddækning,
madlavning) og der er gået stor sport i det faktisk (de optjener
stjerner i hver sin farve, når de har gjort en pligt). Derudover skal de
hjælpes ad med at tage af bordet og tørre bordet af efter aftensmad
(jeg hjælper som regel også til) og rydde op på deres egne ting hver
dag (med hjælp fra os). Det fungerer over al forventning, og det er
som om, at det bare er lettere for alle, fordi alle ved, hvad rammen er
(og fordi man optjener sin stjerne). Det kræver lidt af os at hjælpe
dem med at få det gjort, men glæden ved, at vi alle bidrager opvejer
det virkelig. Børnene er 4,7 og 14.
Det er så stadig mig, der står for tøj til børn, tjekke forældreintra osv.,
men det genererer mig ikke (længere), fordi jeg alligevel selv går mest
op i det :-) Og fordi vi deles om det andet
Dette er et svar til  jeg tror nøglen er
af Mini (07-10-2016 kl. 10:05)
|
Kathrine
Svar til dette indlæg
© 1999-2026