 Jep!
Det har jeg faktisk gjort...
Ikke helt på samme måde, men det minder dog om. Mine forældre blev
skilt da jeg var 4 år og jeg så ikke min far i 32 år. Min søster, som er et
år yngre og jeg tog kontakt med ham for 11 år siden. Han havde mødt
en 2-3 år efter skilsmissen, der er ingen børn, hverken fælles eller
hendes.
I 10 år har jeg prøvet at acceptere og forstå hendes måde at være på,
men måtte for 1,5 år siden kaste håndklædet i ringen. Jeg orker det
ikke. De har et fint forhold og det skal de endelig bare fortsætte med,
jeg vil bare ikke påduttes hendes selskab. Så vi ser min far her hos
mig. Han blev 80 for en måned siden, og vi deltog ikke. Næste år skal
min ældste konfirmeres, og der blir også kun min far inviteret.
Min grundholdning er, at kan man kun bidrage med noget negativt, så
skal man ikke være en del af mit og mine børns liv....
Så følg din mavefornemmelse, lad din far ha en kæreste, men der er
lige præcis det hun er. Hans kæreste, hans valg. Ikke dit.
Dette er et svar til  Kan jeg tillade mig det
af Anno (02-09-2016 kl. 14:02)
|
JEB
Svar til dette indlæg
© 1999-2026