 Jeg er hjemmegående...
Og jeg nyder det, og det gør min mand og vores børn også!!! Min mand
rejser meget, og det ville ikke kunne hænge sammen, hvis jeg havde et
fuldtidsjob plus kørsel.
Vores børn er ikke små, men 6, 10 og 16...
Jeg savner ikke rigtig noget, elsker tværtimod at jeg kan være sammen
med veninder, træne dagligt, have et rent hjem, ikke at have dårlig
samvittighed når børnene er syge, at jeg altid selv kan tage med dem
til læge, tandlæge osv.
Og jeg elsker at de ikke behøver at komme i SFO om morgenen, de
sover til kl 7 hver dag, vi har ALDRIG sure og trætte børn om
eftermiddagen, og jeg elsker at jeg kan være sammen med dem rigtig
mange timer hver dag. ( de bliver hentet mellem 13-14.30 hver dag)
Men jeg er også lidt træt af folks indstilling til det at være
hjemmegående- det er sådan vi har valgt at leve, og vi er alle
tilfredse..
Jeg tror først jeg bliver klar til at komme ud når/hvis det økonomisk
skulle blive nødvendigt....
P.s har så alligevel lige sagt ja til en døgnvagt om måneden, hos en
handicappet pige jeg kender. Men det er mere fordi jeg synes det er
vigtigt for børnene også at være alene med deres far engangimellem,
og de elsker det ( har kun været væk 2 gange) og jeg nød faktisk også
at være væk, og få lov at savne familien, det er jo ikke så tit det sker..
Dette er et svar til  Andre hjemmegående?
af Trine (16-08-2016 kl. 21:52)
|
Puttenlut
© 1999-2026