 Enig
Og så er min umiddelbare tanke "særlig sensitiv" og "introvert".
Jeg ved der er MEGET delte meninger om dette begreb. For mig er det
et virkelig godt redskab til at forstå og rumme mig selv, min
bonusdatter og min søn. Det er ikke en diagnose, ikke en
undskyldning, ikke noget, der skal behandles. Bare en
forståelsesramme.
Og man kan jo sætte alle mulige slags ord på det.
Da min 14-årige bonusdatter f.eks. for nylig kom hjem fra en fest
tidligt og mente hun havde social angst, sagde jeg "nej, du kan bare
mærke dig selv og er blevet overstimuleret, og det er helt fint". Det
gør hende ikke mærkelig eller forkert. Men hun skal lære at rumme
det og tage hensyn til det - for nogle gange vil hun kunne klare det og
andre gange ikke. Det er noget man skal lære. Og hvis man selv kan
rumme det, kan folk omkring en som regel også rumme det.
Dette er et svar til  et problem for hvem?
af Mini (09-08-2016 kl. 11:16)
|
Kathrine
Svar til dette indlæg
© 1999-2026