 Vi har et...
Anstrengt forhold til vores fædre både jeg og manden. Min far er
alkoholiker og da han og min mor blev skilt og han fandt en anden med
yngre børn som han pludselig agerede far for (han havde på det
tidspunkt kun givet mig to kram jeg kan huske, til min konfirmation og
da jeg blev student, hvor han i øvrigt ikke tog fri for at se mig få huen
på).- blev jeg følelsesmæssigt meget ramt.- han sad i min sofa med
mine børn hoppende omkring ham, de higede efter deres morfar, men
der sad han med en 11 årig pige på skødet som skulle være der, så slet
ikke at mine også gerne ville ham! Der var selvfølgelig mange andre
ting der spillede ind men det var der jeg sagde STOP! Der skulle gå fire
år før vi genoptog kontakten, og vi har nu et meget bedre forhold. Han
drikker stadig og jeg tager ham som han er og lukker resten ude og
trækker mig hvis det bliver for meget! Min mands far lyder som din,
han er bare modbydelig og sig selv nærmest, alt vi gør er forkert, sidst
vi så ham var 1 juledag hvor han for 117 gang ydrede at vores børn var
det rene tilsæt for ham (han har aldrig været bedstefar for dem
hverken af kærlighed eller andet).- manden fik nok og har nu lagt ham
på is for alvor.- tror aldrig det bliver godt igen! Kan mærke min mand er
afslappet nu og har kappet båndet og er blevet uafhængig og mere
selvstændig, så det har klart gjort noget godt for ham at bryde! Gør
hvad dit hjerte føler for, fylder det for meget så hold afstand, hvis det
muligt at en snak med ham, det gjorde jeg med min far inden, så han
vidste hvorfor jeg gøre som jeg gjorde. Mvh jeanette
Dette er et svar til  Forhold til min far
af Mia (03-08-2016 kl. 16:43)
|
Jeanette
© 1999-2026