 Som skrevet før er der ikke
flere tilbage, men mine forventninger var, at de holdte af deres
børnebørn, og gad at være sammen med dem på de præmisser der
var mulige.
Min far og svigerfar døde længe inden jeg mødte min mand, så de
har aldrig været på banen.
Min svigermor døde i starten af 2005, 3 mdr. efter min yngste blev
født, så han nåede aldrig at kende hende. Den store var på
daværende tidspunkt 7 år, og har været inde hos Bedste nogle
gange af et par timers varighed. Ikke noget med overnatning.
Min svigermor var "gammel" og slidt efter et hårdt liv, og kunne
ikke så meget.
Min mor døde i oktober 2011, hvor mine børn var 14 og knap 7 år,
og det var et kæmpe tab for dem. Hun havde kæmpet med kræft i
2,5 år, og var til sidst så mærket af sygdommen, at det blev lettere
at sige farvel. Før hun blev syg var hun en super mormor, der
elskede at sidde på gulvet og lege med sine børnebørn. De sov dog
sjældent derinde (tror min datter sov der 5-7 gange ialt og min søn
kun 1 gang), men hun overnattede tit hos os, når hun passede
børnene, hvis vi var til fest. Hun havde dog stadig tid til at passe de
ting, der betød noget for hende.
Hilsen Lone
Dette er et svar til  jeres børns bedsteforældre?
af Anis (19-05-2016 kl. 12:32)
|
© 1999-2026