 2
Vi har et udemærket forhold, men alligevel har han været for stolt (og
snothamrende dum!) til at kontakte mig når han mærkede optræk til
smerter, så jeg kunne få børnene over til mig. Han kan ikke selv se
hvor syg han er og hvor meget det påvirker børnene. Hver gang jeg
nævner, at jeg synes børnene skal bo mere hos mig, flejner han og vil
slet ikke høre tale om det! Og hvad helvede gør man så?!??
Den mellemste på 8 år, er et meget følsomt og tænksom barn og nærer
en stor synd-for-far følelse men er samtidig meget utryg efter at have
oplevet de ting. Og min søn savner ham og løber tit lige over til ham (vi
bor 100 m. fra hinanden)
En meget stor del af ex's sygdom er forårsaget af alkohol og røg og fået
det påpeget MANGE gange af lægerne! Men han kan slet ikke tage sig
sammen og få stoppet. Han har ingen egenomsorg og vil tilsyneladende
hverken sig selv eller børnene det bedste og han er en af de eneste i
dagens Danmark, der ryger indendøre! Sidder godtnok foran vinduet
eller emhætten og ryger når børnene er der, meen... Ja I ved selv at
det slet ikke er godt nok. Når børnene ikke er der, ryger han overalt i
huset. Jeg vil sige at det er direkte sundhedsskadeligt at være hos ham
og bare da min søn havde besøgt ham 2 timer den anden dag, STANK
han af røg da han kom hjem! Deres jakker, bamser, tøj - ja selv
skoletasker stinker langt væk! Min datter på knap 11 er så flov når hun
går i skole og har sågar sagt til mig, at hun putter parfume i håret for
ikke at lugte!
Hvad skal jeg gøre? Kan jeg gøre noget? Hvad kan jeg forlange?
Fortsættes....
Dette er et svar til  Hej med jer :-)
af Freja B. (31-03-2016 kl. 10:15)
|
Freja B.
Svar til dette indlæg
© 1999-2026