 Skilsmisse - mister jeg min søn...
Kære alle
Jeg har brug for en anden vinkel på min situation, inden jeg kammer
totalt over.
Jeg blev skilt for halvandet år siden - kunne ikke længere leve med
en mand som prioriterede sit arbejde højere end sin familie, som løj,
som snød med sociale ydelser osv. Han er uden tvivl en rar mand og
sød far, men mest når det passer ham.
Jeg kunne ikke være i det, og fra det øjeblik det gik op for ham at
jeg virkelig mente det, når jeg sagde at jeg ville skilles, blev han et
rendyrket møgsvin. Jeg skal spare jer for detaljer, det handler i bund
og grund mest om økonomisk svineri - at prakke mig gæld på, han
alene står for grundet momsregistrering mm.
Vi har en søn på 10 og en datter på 6. Datteren havde han så godt
som intet bånd til, hun tolererede hans tilstedeværelse men kunne
ikke bruge ham til noget som helst, trods ihærdige forsøg fra min
side (pasning mens jeg lavede noget andet med sønnen osv.). Det
første år med 7/7 deleordning var et mareridt for mig ift. min datter
- hun ville helst være her hos mig. Nu er hun landet på at tingene er
som de er - hun accepterer tingenes tilstand, er bestemt blevet
mere knyttet til ham, men... Mor foretrækkes, og jeg forstår hende
godt. I al den tid jeg boede sammen med deres far, var jeg 100%
primær omsorgsperson for dem begge. Jeg arbejdede omtrent
deltid, hentede dem tidligt fra inst. og skole, inddrog dem i
dagliglivet, for sådan ville jeg have det, sådan ville jeg være mor.
Min eks var fuld af "ja-ja", "det er fint", "super!" - så snart vil blev
skilt var han fuld af (fortsættes)
|
Enanelseano
Svar til dette indlæg
© 1999-2026