 At acceptere et nej
Er svært for alle. Man skal lære det hen ad vejen, og det er ikke lige
nemt for alle. jeg synes, det lyder, som om din datter reagerer i nogen
situationer umodent og i andre uopdragent.
Hvis hun var min, fik hun ikke lov til at plage, når der var gæst. Det er
jo nemt at stoppe. Du siger, inden gæsten ankommer, at hvis hun
plager, så stopper besøget med det samme. Og når der så kommer den
mindste antydning af plageri, så sender/kører du gæsten hjem. Det vil
naturligvis give anledning til en masse larm, men sandsynligvis kun en
enkelt eller to gange.
På samme måde med besøget i center: I kører hjem, hvis hun ikke har
den ønskede adfærd. Eller I holder i hånd, mens I går rundt?
Men ellers har jeg med min yngste, som minder rigtig meget om din
datter, haft rigtig god effekt af at sige det nej, som er nødvendigt,
f.eks. til en is eller en tur i biografen. Ognår han så uundgåeligt giver
højlydt udtryk for sin skuffelse, så lægger jeg armene om ham. Siger,
at jeg godt forstår, at han bliver ked af et nej. Men holder naturligvis
fast i beslutningen.
På den måde får han lov til at have sin følelse, og hans reaktion er af
kortere varighed.
VH GM
Dette er et svar til  hvad er der galt med min datter - 2
af rebbeca (09-03-2016 kl. 08:31)
|
GM
© 1999-2025