 Velkommen til livet som "bonusmor" :-)
Det er bare fyldt af svære følelser, og følelsen af at være udenfor er
nærmest et vilkår, der følger med - et jeg stadig kan kæmpe med
her ti år senere.
Problemet er, at der er mange hensyn at tage. Man kan jo sagtens
se sagen fra både barnets og forældrenes synspunkt. Sagen er bare
den, at du er der også - og der skal også tages hensyn til dine
følelser. I de delefamilierne og de sammenbragte børn, bliver der
ofte taget enormt meget hensyn især til "de delte børn" og til de
biologiske forældre og ekser, men meget sjældent til den nykomne
voksne og evt. fællesbørn.
Her skal du kæmpe for at komme på banen - og den allerbedste
måde, at gøre det på, er ved at sige stille og roligt, hvordan DU har
det. Ikke, at du synes, det han gør er mærkeligt, eller at han skal
tage sig sammen og sige fra eller et eller andet, men at DU bliver
ked af det og føler dig sat udenfor, og at det ikke gavner jeres
forhold, og at du også har en vigtig rolle at spille, fordi HAN har
valgt at have dig i sit liv - og dermed også i sit barns liv. Og så kan I
måske prøve at snakke sammen om, hvordan I kan finde en løsning,
der bedst muligt tilgodeser alle parter - hvor alle giver lidt og får lidt
- også DIG.
Held og lykke med det.
Dette er et svar til  Fortsættelse
af Ida (06-03-2016 kl. 17:03)
|
Kathrine
© 1999-2026