 jeg er åben over for den mulighed
vores er helt sikkert også meget følsom og tænksom. Vi læser fx Sophies Verden om aftenen og snakker om forholdet mellem krop og tanke, og hvordan man ved om noget er virkeligt, osv.
Vores barn får tit ondt i hovedet, føler sig sløj, beder om at komme hjem fra skole. Trækker sig, mao. Har brug for megen alene-tid, og ved også at det på den anden side er OK - og på den anden side kan det jo heller ikke nytte at man altid bare trækker sig tilbage. Måske kan noget samtaleterapi give nogle redskaber til at håndtere udfordringerne lidt mere konstruktivt?
Som jeg også læser af dit svar, er springet fra stor følsomhed til en (let) depression måske ikke så stort. Jeg synes dog at selv stor følsomhed burde levne plads til begejstring, livsglæde, intens interesse for bare et eller andet?
Dette er et svar til  Kunne det tænkes
af Kathrine (26-02-2016 kl. 11:17)
|
ANO på denne
Svar til dette indlæg
© 1999-2026