 2
(eller også er hun bare grov overfor alle). Jeg har ikke den store tillid
til hende. Alligevel overvejer jeg, om jeg bør nævne min diagnose for
hende og lufte min mistanke om min datter…
Fordele ved en diagnose:
At min datter måske kan få mere støtte
At de voksne rummer hende bedre (og hun derved ikke får så mange
nederlag)
At hun på sigt måske kan reddes fra at udvikle lavt selvværd eller en
personlighedsforstyrrelse, som ofte er ADHD'ens følgesvende.
Ulemper:
Risiko for, at nogle lærere vil se endnu mere skævt til hende
Risiko for, at diagnosen bremser hendes ambitioner (jeg har set unge,
der virker til at gå i stå, fordi de vænner sig til at være "pakket ind" i
hensyn og omsorg)
Risiko for, at hun bliver stigmatiseret, og det skader hendes
selvbillede (igen: jeg har oplevet unge, der forsøger at begå selvmord,
fordi de hele tiden er i fokus og altid føler sig som en belastning for
forældre og lærere)
Jeg har udskudt tankerne om diagnosen, fordi det negative har fyldt
meget i mit hoved, og fordi hun netop i 0-klasse klarede sig godt. Men
nu er situationen jo en anden.
Har I et bud på, hvad jeg skal gøre?
Dette er et svar til  7-årig pige - diagnose eller ej?
af ADHD-mor (12-02-2016 kl. 18:59)
|
ADHD-mor
Svar til dette indlæg
© 1999-2026