 jeg antager det er en dreng...
Er der en fællesnævner i, hvordan konflikterne opstår? Hvad tænker han på, når han grubler? Måske er han klogere, mere følsom end dine to andre børn? Spørg og lyt åbent uden at irettesætte, sammenligne eller konkludere. Som du selv skriver, har han måske nogle andre styrker i livet. Undgå at putte ham i en ny kasse - fra fx "besværlig" til "særligt sensitiv" - prøv om du kan lade ham være (sig selv) - at acceptere ham for at få det bedste frem i ham.
Samtidig skal han selvfølgelig "kende reglerne" og ikke havne i konflikter. Her kan en skolepsykolog eller pædagog måske arbejde med ham om at give ham nogle redskaber til at håndtere nogle situationer - lære at sige pyt, hvis det er dét, der skal til. Det er måske også det, angsten for tandlæge mm handler om - han har ikke tiltro til sin egen evne til at håndtere situationer, der gør så meget dybere indtryk på ham end på andre. Så han har brug for mere selvtillid - og nogle redskaber, der virker.
Dette er et svar til  Min tålmodighed med en af mine børn
af Mor (11-09-2015 kl. 09:29)
|
Berlin
Svar til dette indlæg
© 1999-2025