 KAN godt her :-)
Min ex og jeg har et super samarbejde om vores søn på 10 år.
Vi deltager sammen i alle skolearrangemener, kommer altid ind og
drikker kaffe ved afleveringer i ferier osv.
På sønnens fødselsdag går vi altid ud og spiser sammen med nye
kærester, søskende osv på selve dagen. Men så holder vi dog hver sin
fødselsdag for den øvrige familie. Jul fejrer vi heller ikke sammen.
Vi deler 7-7 og snakker sammen flere gange om ugen og bor tæt på
hinanden.
Vi var så dårlige til at være kærester, skændtes konstant, da vi var
sammen. Blev enige om at gå fra hinanden, da sønnen var 4. Og jeg
tror vi begge oplevede sådan en kæmpe lettelse, der gjorde, at vi bare
begge to var SÅ indstillede på at få det bedste ud af det og give vores
søn en bedre tilværelse, end han ville have fået, hvis vi var blevet
sammen.
Så en positiv skilsmisse-histore herfra. Vil ikke kalde det "lykkelig", for
selvom det går super og vores dreng trives, så er det bare ikke
lykkeligt, når forældre, der har valgt at sætte et barn i verden, må
kapitulere og give op. Det er en kæmpe sorg for både barn og forældre,
men det ER muligt at få noget godt ud af det på den anden side. Og jeg
er evigt taknemmelig over ikke at høre til dem, der skal slås med sin
ex...
Knus Trine
Dette er et svar til  Lille statistisk analyse
af Lone Møller (28-04-2015 kl. 08:31)
|
Trine
© 1999-2026