 Småtspisende
Hej
Der er nogen småbørn, der har svært ved at spise ret meget. Jeg har en datter, der havde voldsomme maveproblemer som lille, fordi hun havde fødevareallergi. Det gik ud over alting, og selvfølgelig er kronisk mavepine ikke den ultimative forudsætning for at kaste sig over maden. Vi slækkede på alle de gode idealer om den gode og grønne mad og lod i stigende grad Dana spise det, hun havde lyst til, når hun havde lyst. Nu er hun 5 år og er blevet fri fra sine allergier. Nu spiser hun bedre og sundere, og vi er mere ops på at tilbyde mere grønt og mindre energitæt.
Reelle spiseforstyrrelser skal man gå til lægen med, synes jeg (alle småtspisende børn må godt gå en ekstra gang til en god børnelæge!), men ellers skal man se på sin egen 'tallerken'. Hvordan håndterer vi selv maden, måltidet og lysten til at spise? Er vi gode forbilleder? (Jeg er ikke, for jeg er alt for kræsen) Har vi fred ved spisetid eller skændes vi om penge? Hvordan kan man skabe bedre forudsætninger for børnenes spisevaner.
Hvis dit lille barn vokser i højden, selvom hun/han er tynd, så er der ikke så stor grund til at være bekymret. Ikke en 100% regel, men dog en trøster til bekymrede forældre.
Kort sagt; snak med lægen og få evt en henvisning til en børnelæge og evt en diætist.
Venligst
Annemarie
Dette er et svar til  spiseforstyrrelse hos børn
af lene (27-01-2012 kl. 12:57)
|
© 1999-2025