 At blive forladt...
Hej allesammen.
Det er MEGET lang tid siden jeg sidst har været herinde, men der er
sikkert få der stadig kan huske mig.
Jeg har Oscar og Villads som fylder 3 år om lidt. Min kæreste har lige
før jul valgt at slå op med mig, hvorfor jeg er flyttet til Fyn omgående
med vores drenge.
Situationen var således, at vi i september vælger at sælge vores
(Michaels) lejl for at finde vores drømmehus. Salget går over al
forventning med et salg på 4 dage, næsten til prisen. Vi boede på 50
kvm og det havde helt fra start været trænge kår.
Da vi ret hurtigt skulle være ude, tog vi desværre den beslutning at
flytte til Michaels mor. Hun bor på 60 kvm med to katte.
Det skal lige siges, at vores forhold aldrig har været 100% problemfrit.
Jeg blev hurtigt gravid med tvillinger og vi havde ikke kendt hinanden
længe. Vi har aldrig haft de nemmeste forudsætninger for et
problemfrit forhold, men vi kæmpede trods alt sammen om de
udfordringer vi mødte og jeg synes vi var ovre de rigtig hårde år med
tvillinger efter to år. Og vi var glade da lejl blev solgt, for vi så
muligheden for nu at få nogle gode rammer for vores familie. Men fuck
hvor var vi dårlige til at kommunikere. Jeg er udadreagerende og
Michael indadreagerende (samme mønster ser vi hos vores børn.)
Men INGENTING bedre af at flytte til svigermor. Hun er det mest
inkompetente/uintelligente menneske jeg nogensinde har mødt.
Hun gjorde sig selv fuldstændig afhængig af Michael, og de pligter M og
jeg fordelte, overtog hun hans og pludselig gjorde de alt sammen,
mens jeg gjorde alt andet. (fortsættes)
|
Google
Svar til dette indlæg
© 1999-2025