 forelsket i sit barn?
...jeg elsker min datter, men får aldrig den dr spontane "nååårh" følelse, når jeg ser på hende. Men det gør jeg med min søn. Min mand har det omvendt; er "småforelsket" i vores datter, men bliver ikke ramt i hjertekulen på samme måde af vores søn. Han siger at han aldrig har set mig se sådan på vores datter, som jeg gør på vores søn. Og jeg har omvendt aldrig set ham se ligeså rørt/stolt på vores søn som vores datter.
Min mand synes det er helt naturligt at det er på måde. Jeg har derimod altid dårlig samvittighed over at min søn føles som mere "min", hvorimod min datter ligner min mand mere, i hvert fald af udseende.
Jeg ved ikke om det ville være anderledes, hvis min datter lignede mig mere fysisk. Jeg tror det egentlig ikke - jeg er glad for at hun ligner min mand fordi jeg selv havde et problematisk forhold til min mor, som jeg lignede (hun over-identificerede sig selv med mig).
Jeg ved det ikke. Jeg ville bare ønske at jeg kunne føle mig "grebet" når jeg ser på min datter.
Har min mand ret? Er det "meget naturligt"? Er det ligefrem noget freudiansk (at det er "det andet køn"?)
Jeg er så bange for at min datter en dag opfanger det, og fortolker det som om jeg elsker hende mindre. Hvad jeg på ingen måde gør.
Suk....
|
FLOV
Svar til dette indlæg
© 1999-2025