 Ork ja...
Ja åh hvor jeg kan følge dig. Jeg kan huske, hvordan det var... Vi har 3 drenge. De er nu 7, 12 og 14 år. Og åh hvor jeg ønskede mig en datter.
Men ikke mere. Jeg er SÅ tilfreds med mine drenge. De er MINE. Jeg har et helt unikt og fantastisk forhold til mine drenge. Det forhold og den tillid vi har sammen, får min mand/deres far aldrig.
Jeg kom over drømmen og kom til at nyde det unikke menneske - drengen. Fandt faktisk ud af, jeg bare slet ikke er pigemor. Jeg er helt igennem en drengemor og jeg nyder det.
Her hjemme går snakken også på fodbold, aktion-lege, alt tøj er "drenge" farver osv. Men jeg sætter min flittige lid til at lære dem mine ting. Hvordan vil jeg sende mine drenge ud i verden, ud i armene på pigerne og ud i samfundet.
Jeg vil lære dem alm takt og tone, alm dannelse og respekt for pigerne. De skal lære at klare sig selv husligt og de skal lære at kende deres egne følelser, se andres følelser og lære at det stærkeste bånd i verden er imellem brødre (synes jeg).
Jeg synes, det er min pligt, som det eneste feminime, at holde fast i det feminime og det kun en mor kan give sine sønner.
Men hvis jeg må komme med et råd, bør du virkelig slutte fred med dine drømme. Tænk mere på at "opdrage" dine drenge til at vælge nogle intelligente, målrettet og søde piger, hvor dine drenge værdsætter ligeværdighed, respekt og kærlighed pga han ikke har lært andet hjemmefra.
VH
Kloster
- en STOLT mor til 3 drenge :o)
Dette er et svar til  Jeg bliver aldrig mormor?
af Kirsten (13-11-2011 kl. 13:02)
|
Kloster
© 1999-2025