 I morgen
i morgen har min datter 5 års fødselsdag, men jeg skal ikke pakke nogle gaver ind, jeg skal ikke lave morgen fødselsdagsbord, jeg skal bare sidde her og tænke: hvorfor? Hun er blevet til tårerne bag ved øjnene og klumpen i halsen, hvor hun skulle have været varmen i stemmen, glimtet i øjnene. Men der er ingen Lia i morgen, der er ingen til at pakke gaver op, der er ingen Lia jeg skal synge for, der er ingen LIA - hun er kun inde i mit hjerte, og ja egentlig er hun mest der en mangel - et hul som føles koldt og tomt og jeg har intet at fylde det med.
Jeg mangler hende så meget lige nu - jeg ved slet ikek om jeg har styrken til at klare i morgen sammen med mine andre børn - jeg vil helst gemme mig og sove fra dagen.
Men jeg ved det ikke hjælper for så vågner jeg bare op og så er det dagen efter hendes fødselsdag - den dag vi kom hjem fra hospitalet med vores smukke datter og Dina havde pyntet med balloner, og ja så er det jo bare den dag hvor jeg ikke skal i børnehave med boller og frugt og se min datter sidde i kongestolen, og sover jeg fra den så er det bare en anden dag uden Lia jeg vågner op til - jeg må nød til at se sorgen og manglen i øjnene og klare det både for mig selv og for mine børn, men nej hvor gør det ondt. Før Lia vidste jeg slet ikke man kunne have så ondt i sjælen, men det har jeg, så ondt så ondt så ondt og der er ingen helbredelse kun lindring her og der når mine tre skønne levende mirakler ser på mig, taler, åh og når de griner det er det bedste, når jeg kan se de er lykkelige selv om manglen af Lia også farver vores familie...
Line
|
migog4
Svar til dette indlæg
© 1999-2025