 2...
På en måde var det en svær beslutning, men så alligevel ikke. Hun var markant mindre og havde slet ikke noget der bare ligner samme kræfter som jævnaldrene. Så vi er gået i gang, og da vi meddelte lægen det, ja så sagde han det ikke direkte, men vi kunne sagtens fornemme at det var den beslutning han selv ville have valgt, så vi har siden virkelig følt en fred med det. Selve det at komme i gang var meget spændende, men alle bekymringer er blæst væk, det er bare gået helt efter bogen, det er bare blevet til en del af dagligdagen. Vi har også lige været til første kontrol og hun var vokset 1 cm om måneden siden hun kom i gang - vildt, inden voksede hun 1 cm på tre måneder. Men helt særligt var det at vende tilbage til dagligdagen efter sommerferien og se hende i forhold til kammeraterne, der fik jeg virkelig syn for sagen, forskellen er virkelig udlignet både i højde, men også i klatrestativet :o) Hun er ikke den største eller den stærkeste, men hun skiller sig ikke ud på samme måde længere og er selv meget glad og stolt over ikke hele tiden at blive betragtet som den lille.
Håber mit svar kan bruges.. Du må endelig skrive og fortælle hvordan det går jer!
Mia.
Dette er et svar til  Hej Anne
af Mia (20-09-2011 kl. 16:47)
|
Mia
Svar til dette indlæg
© 1999-2025