 kære du
jeg bliver til november mor til mit 2. donorbarn. min mand laver ikke sædceller, så det var den løsning, vi valgte, da vi skulle beslutte os for behandling eller adoption.
vi har valgt at være åbne omkring det. Vi plejer at sige, at vi manglede en reservedel for at kunne lave vores børn, og den har vi så fået fra en anden mand. Og vores børn skal også have det at vide. Og vi er startet allerede med at fortælle vores 3-årige, at han er blevet til på en meget speciel måde. Vi er dog ikke gået i detaljer endnu.
min mand er FAR for vores søn (og jeg er sikker på, at det vil være det samme med den søn, vi venter), og vi kommer aldrig til at bruge sætninger som "din far er ikke din rigtige far".. Hos os er man far af GAVN ikke af NAVN.
Der er mange, der synes, at Villads ligner sin far. Og det gør han også. En ting er gener, noget andet er bevægelsesmønstre og mimik.
Jeg ved ikke, hvordan min mand har det, når folk siger det. Selv griner jeg lidt indeni (det er ikke ALLE der ved, at han er donorbarn), men glæder mig samtidig over, at folk ikke synes, at han ikke ligner overhovedet.
Lige da Villads var født gik jeg enormt op i det, og kiggede hele tiden på mænds næser, fordi han ikke har min næse. Men det er altså gået over, og jeg tænker stort set aldrig på det. Elelr dvs. lige for tiden gør jeg, men det er fordi jeg er gravid igen, og er vildt spændt på, om vores kommende søn er lige så lækker, som ham vi allerede har :-)))
Jeg ønsker jer held og lykke
knus
Dette er et svar til  skal i gang med donorsæd
af henriette85 (08-07-2011 kl. 19:42)
|
© 1999-2025