 Glæde eller....
Jeg synes at jeg oplever undren fra min omgangskreds, familie mm
i forhold til min glæde for graviditeten.
De forstår ikke at jeg ikke svæver på en lyserød sky over at det
endelig er lykkedes - og de har ret, det gør jeg ikke.
Jeg glæder mig til hun kommer, jeg ønsker mig dette barn men det
er også det!
jeg kan simpelthen ikke finde den samme glæde og forventning
som jeg husker jeg havde for mange år siden da jeg blev gravid for
første gang.
Vi har kæmpet 2 år denne gang og været gennem en masse hårde
ting ifm behandling, bivirkninger, graviditeter og efterfølgende
aborter. Det føles lidt som om jeg efterhånden har været gravid i
de 2 år. ALT har drejet sig om at nå hertil og nu...ja, nu vil jeg
bare have det godt overstået og stå med en ny baby i mine arme.
Andre der kan nikke genkendende til dette?
Eller er jeg bare mærkelig :)
Har talt med min læge om det og han siger at det er vigtigt at jeg
ikke presser en følelse frem der ikke er der.
Bedste hilsner Dorte 25+1
|
Svar til dette indlæg
sjunior
© 1999-2025