 Den svære besked...
Tja..så tikkede den glædelige, men svære besked ind. Min veninde er gravid med barn nr. to.
Det er jo verdens dejligste nyhed, og det er det bedste der kunne ske for dem. Jeg under dem virkelig alt det bedste i denne verden - men det gør bare så ondt inden i, ondt fordi det ikke er mig... ondt fordi jeg ikke kan blive gravid, ondt fordi jeg jo så gerne vil..
Min sorg og smerte har jo intet med dem at gøre - præcis som deres graviditet intet har med mig at gøre. Men det er svært at skille de to ting ad. Det er næsten som salt i såret.
Jeg ved det også er svært for dem, de ved hvor længe vi har kæmpet.
Jeg hader disse dumme følelser og tanker. Jeg vil ikke være ejermand til sådanne tanker og følelser.
Jeg får helt ondt i maven, når jeg tænker på alt det jeg har været igennem i mit liv i fertilitetsverdenen:
12-13 IUI.
1 IVF.
9 ICSI.
4 gange uden ægoplægning pga. manglende befrugtning/deling.
1 gang gravid - men kun kortvarig.
1 (måske 2) biokemisk.
Hvor virker verden og livet dog bare uretfærdigt...
Det eneste jeg ønsker, er jo bare et barn...det aller mest naturlige i verden...
Hvorfor skal det være således?
Jeg er ked af det i dag. Ked af ikke at kunne blive gravid og ked af at opleve disse dumme og ubehagelige følelser og tanker fordi min veninde er gravid.. Jeg føler skam, men ved også, at jeg kun er et menneske...
Triste hilser
Lillebitte
|
Svar til dette indlæg
Jeanette
© 1999-2025