 tak for dit svar
Pyh, din historie gør indtryk. Kan godt forstå du føler du har vundet, og stort tillykke, med snart 4 guldmedaljer :0)
Jeg er rigtig glad for at høre, at du lever videre uden at du tynges af dårlig samvittighed, selvom du har fortrudt.
Har lige haft en god snak med min mand, hvor vi har talt om, hvordan det hele vil være, hvis vi beholder barnet. Og alt taler for ikke at få det. Det er især de tre skønne og ret små børn vi allerede har, der vægter højest. Vi tror ikke vi får tid og overskud, til at være der nok for det enkelte barn, hvis vi får en baby mere. Så hellere have lidt dårlig samvittighed, overfor det der næsten aldrig var, end have det hver dag, for dem der er, fordi jeg ikke føler jeg slår til. Var vores børn alle bare 2-3 år ældre, ville jeg nok vælge anderledes.
Føler også jeg går i en frygtelig pine, da jeg ikke ved hvilken form for abort, jeg kan tilbydes pga amning. Og vores den yngste vil ikke tage flaske, vi førsøgte igen igår, pga vores situation! Jeg syntes det er hårst, ikke at kunne forholde sig lidt mere konkret til hvad der skal ske. Ønsker nok mest en kir abort i fuld narkose, men så vidt jeg ved, kan jeg ikke komme i narkose, når jeg ammer.
Hvor er det rart med alle de seriøse og informerende indlæg, det betyder bare rigtig meget. Tak piger :0)
Dette er et svar til  Min historie
af Tanja (24-05-2011 kl. 16:05)
|
ked
© 1999-2025