 Når jeg læser dit svar,
tænker jeg, at jeg måske har udtrykt mig lidt firkantet i mit svar...
Havde min mand og jeg følt, at vi havde det psykiske overskud til den omvæltning det ville være med fælles barn nr 3 - så havde vi fundet en løsning på alt det andet. Men det følte vi ikke - og med alt det praktiske oveni, så var der kun en vej at gå.
Jeg fortryder ikke den graviditet, jeg valgte fra. Til gengæld flød tårerne, da min mand spurgte til en vandrejournal han havde fundet. Den nåede jeg lige at få lavet inden en spontan abort mellem de 2 yngste.
Men man skal være sikker. Havde vi/jeg valgt abort udelukkende fordi min mand syntes, det var det bedste - så ville der have været en masse bitterhed i mig bagefter, og det kunne ultimativt have ødelagt vores forhold. Det samme, hvis han ønskede et barn mere og jeg fik en abort udelukkende fordi JEG ville det.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  jeg synes
af mynte-25 (24-05-2011 kl. 13:24)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025