 Som de andre
vil jeg heller ikke mene jeg er anderledes end jeg nok ville have været, hvis det havde været et barn undfanget på normal vis. Jeg var dødnervøs under min graviditet, specielt de først 12-14 uger var et rent helvede for mig. Og jeg var meget obs på at jeg spiste de rigtige ting og gjorde de rigtige ting.
Men siden hun kom ud har jeg på ingen måde været pyldremor, heller ikke en gang selvom jeg er op i alderen af en førstegangsmor. Tværtimod. Kender mødre med børn undfanget normalt, og som er yngre, og frygtelig pyldrede.
Men tanken strejfer mig da af og til, at hvad hvis der nu sker hende noget. Hvem siger, at det nogensinde vil lykkes at få en mere. På den måde er jeg måske nok mere mærket - men det er trods alt bare inde i sindet og ikke overfor hende!
Mvh,
VBH
Dette er et svar til  Spørgsmål...
af DorT (21-05-2011 kl. 07:53)
|
© 1999-2025