 Vores datter
er lige kommet af med sutten for 2 uger siden, så det er helt nyt. Hun er 2½ år.
Vi startede (for ca. 1½ måned siden) med at forklare hende, at hun nu var ved at blive en stor pige, og at sutten kun skulle bruges til at sove med. På to dage var det kørt ind (hun spurgte stadig efter den, men accepterede fuldt ud, at hun ikke kunne få den), og hun fik ikke sutten, før vi gik ind i seng - og afleverede den igen, når hun stod op. Når hun blev ked af det, trøstede vi hende (med vilje) uden sut, for at hun skulle blive vant til at kunne blive glad igen uden hjælp fra den.
Da der var gået ca. 3 uger godt på denne måde, sad jeg tilfældigt og kiggede på en juniorseng til hende, da vi venter nr. 2, som jo skal overtage tremmesengen. Da hun så sengen på computerskærmen, sagde hun 'aaarj! Så fin! Mor købe den?' - så vi tog en snak om, om hun gerne ville have den fine seng, og at hvis man fik sådan en, var man en stor pige og skulle ikke sove med sut mere. Så det blev aftalen.
Sengen kom usamlet, og der gik lidt tid, inden vi samlede den. Men en dag sagde hun selv, at den nye seng skulle ind på værelset, og så skulle morfar have sutterne. Så vi samlede den nye seng, og hun puttede selv alle sutterne i en pose, som vi gemte til morfar. Om aftenen ved puttetid fortrød hun! Men jeg sad hos hende et kvarter ca, og så sov hun. Det var det (hun spørger stadig af og til, men accepterer svaret). Og hun var også glad for sine sutter og sov med tre hver nat!
Jeg tror, det handler om forberedelse og accept hos både forældre og barn - og parathed begge steder også. Held og lykke. :)
Dette er et svar til  Hvordan kommer vi af med sutten?
af Henni.L (02-04-2011 kl. 22:27)
|
© 1999-2021