 Kære Bittelillen
Kære ven.
Fik for 14 dage en mavefornemmelse der sagde, at jeg skulle tjekke forumet og vupti, der stod, at du var igang igen. Jeg turde ikke ønske held og lykke, da jeg jo ikke har haft held med det, de sidste mange gange (ja, jeg tager uheldighederne på min kappe, sorry!). Så har holdt mig i skindet og kan nu læse om din hårde weekend.
Helt op i himlen, men forhåbentlig ikke helt ned i kulkælderen. Du ved hvor GLAD jeg er over, at din mand har rykket sig, - hvor stor en gave han har givet dig - og det skal nok lykkes nu. No shit. Nu kører det. Jeg havde en biokemisk abort (inden mens-dag) måneden før jeg blev gravid med Jonas, Nu er din krop i hopla og modtagelig. Jeg håber, I kan få et insimineringsforsøg næste cyklus, og at det er alt der skal til. Du skal SÅ meget have den baby. Der sidder en baby deroppe og kigger ned og tænker; Hende dér, det er sgu min mor. Jeg håber den allerede er plantet i dig og bare var en fræk spire som snød plus dårlige teste. (Kan du huske jeg købte dyre supertests som ikke viste en skid trods jeg var gravid?).
Lillebitte, du ved, jeg har din ryg - og JEG tror på miraklet for dig, ikke mindst nu - Tro på det: DU KAN BLIVE GRAVID! Det er jo et indiskutabelt faktum nu <3 Hvis et uvorent æg har lavet en delingsfejl, så sker det nok ikke næste gang. Hvis I tager 5-6 ins forsøg i rap, så er man vel statistisk set gravid, ikke? (donoren har jo indtil videre vist høj kombabilitet med dine æg)
Jeg skal i seng, jeg tænker på dig og skælder lidt ud (og tigger lidt) højere oppe i systemet på dine vegne.
Mange kram fra din gl. ven, C
|
Bulderbaby
Svar til dette indlæg
© 1999-2025