 kender det alt for godt
Kære Signe
Som du jo kan læse af de mange svar på din tråd er det ikke unormalt at vi bliver kørt ned i et eller andet omfang. Jeg kan især følge dig i fustrationerne over at skulle have kampe hele tiden trods forsøg på at skabe rammer. Jeg har en søn på 4½ som har tuberøs sclerøse hvilket kan give en bred vifte af "symptomer". Foreløbig har Thor epilepsi, som vi i perioder kæmper med at få medicineret, og så har han en generel udviklingshæmning og har adfærdsforstyrelser som ligner autisme og også noget der ligner ADHD - altså en blandet pose (syrlige) bolsjer. I perioder har jeg kæmpe kampe med at få ham af sted om morgenen - det dræner så man slet ikke kan forklare hvor lidt energi man har. Så skal storebror lige afleveres i børnehave og så er det arbejdet...
Storebror er en sensitiv dreng med hvad der dertil hører. Bl.a. lidt for lavt selvværd. Det får vi bare set alt for lidt på. Hjalte får masser af opmærksomhed, men han tager også mange hensyn. Og vi render rundt med konstant dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe ham nok.
Jeg er på anden omgang psyk.henvisning, hvilket jo ikke ændrer på situationen, og tror mest at jeg har brug for hende som vidne til mine problemer. Her er vennerne gledet væk - i første omgang da vi flyttede til UK et par år, og dernæst er kontakten ikke vedligeholdt eller genoprettet bl.a. fordi vi kom hjem med en dreng der "fylder" meget. Vi har lidt kontakt til andre forældre i Thors specialbørnehave, hvilket er rart, men kan mærke at manglen på omgangskreds også bunder i at jeg ikke magter det pt. Sært at man kan reagere sådan
Dette er et svar til  Træt og trist
af Signe (09-03-2011 kl. 16:59)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025