 samtalen gik således...
Samtalen med lægen var ikke hvad jeg havde håbet! For det første, var det ikke en læge vi kendte, eller havde set før -og hun anede ikk hvad vi kom derefter (troede først at jeg skulle scannes) -og hun havde store problemer med computeren og den elektroniske journal (nymoderne bras -det håndskrevne var klart bedre!) -og måtte ligefrem ha hjælp af en lægesekretær... Nå, men da hun så havde sporet sig ind på hvad vi kom der for -og havde læst lidt i journalen -kunne hun ikke rigtig fortælle noget nyt. Oveni det, mente hun at der var en sansynlighed for at det kunne ske igen, som det gjorde med Aksel, fordi den bedste forklaring de kan finde på hvad der skete, var en sygdom som jeg har haft... Og den vil jeg jo stadig ha haft næste gang... Men nu er de jo så forberedte -så de vil naturligvis holde bedre øje med mig en anden gang -og hun mente at vi skulle kaste os ud i projektet uden forbehold -andre end i forhold til kejsersnittet, som de anbefaler lige skal ha en rum tid, inden man bliver gravid og skal føde igen.
Og det er jo ikke noget problem hvis jeg kan bære barnet lige så lang tid som jeg gjorde med Aksel (NÅ! Jamen så gør jeg da bare det!!!) -for Aksel klare sig jo flot (Men hun tager ikke nogen notits af det vi har været igennem inden vi nåede hertil -hverken følelsesmæssigt eller fysisk -og tager ikk højde for senfølger, men det må vi jo så bare være klar over at vi meget vel kan risikere at sku igennem igen -selvfølgelig med den ekstra udfordring at vi så også har Aksel...)...
Dette er et svar til  samtale på sygehuset 2
af maui (31-12-2010 kl. 00:32)
|
© 1999-2025