 Forsat...
Tempoet i hverdagen ER et andet end i inst. og på en arbejdsplads og det skal kroppen vende sig til.
Men hvor giver det generelt bare så meget mere overskud, når kroppen og hjernen har indstillet sig på det.
Ja, når man har små børn, så bliver de nød til at komme med, når man skal nogen ting. Det er ikke besværligt, det er bare anderledes.
Hvis børnene er vant til det, så er det faktisk ret nemt.
Nogen gange kan de selv leve i venteværelset, mens man er ikde, men det kommer jo lidt an på barnets personlighed.
Nogen lægeundersøgelser har jeg bevidst ikke ville have børn med inde til (gyn.) og her har vi fået det til at passe sådan, at min mand har været hjemme den formiddag.
Mine børn har været med mange steder. Da vores store datter fik konstateret epilepsi og vi var indlagt et par dage, havde jeg min yngste datter med i dagtimerne. Hun NØD at lege i deres legerum og det var slet ikke besværligt.
Vi har haft vores knap 3 årige med på børnepsyk. og han kunne lege i legerummet imens vi var inde til møde.
Vi skulle bare vise ham hvor vi var og lægge hans jakke uden for døren, så kunne han finde os. og det fungerede fint.
Det handler om at se de muligheder man har i stedet for at fokuserer på at det ville have været meget nemmere, hvis man ikke havde haft barnet med.
Kontakter uden for hjemme har faktisk givet lidt sig selv.
jeg har fået veninder, som selv har gået hjemme og vores børn har fundet sammen. Det gælder faktisk både de små og de større børn.
Vi finder sammen i weekender og ferier og når de først er startet i skole, så finder de jo selv vennerne.
Dette er et svar til  Kan kun anbefale...
af <:3)- (20-02-2011 kl. 16:33)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025