 smadderhårdt
- jeg er ikke enlige mor nu, men har været det i to omgange. Jeg
synes det har været vildt hårdt og det er ikke noget, man skal gøre
hvis der er muligheden for at man kan blive sammen og få noget
godt ud af det. Det var der så ikke de to gange jeg er gået fra en
mand, jeg har barn med. Begge gange var det at træffe beslutningen
en lang og sej proces og jeg havde det virkelig skidt undervejs. Det
ér bare ikke lykken for børn når mor og far ikke bor sammen. Men
det går jo heller ikke, hvis hverdagen er fuld af skænderier og hvis
man ikke er glad i det mindste en stor del af tiden... det er jo heller
ikke et liv at byde dem. Jeg er sikker på, at begge mine unger også
i dag en del år senere ville foretrække at have haft deres forældre
sammen - men jeg ved også, at jeg har givet dem gode liv alligevel.
Det er vigtigt som alenemor at have et godt netværk - så skal man
nok klare sig. Med i mine overvejelser dengang var, at jeg jo heller
ikke syntes at mine børn skulle vokse op og få en skrupforkert idé
om, hvad kærlighed og samhørighed og familie handlede om.
Held og lykke, uanset hvad du beslutter dig for..
Dette er et svar til  Lige et spørgsmål
af Marie (25-01-2011 kl. 12:44)
|
© 1999-2025